Outsourcing og kommerciel surrogatmoderskab i Indien

Indien er kendt for, at udenlandske firmaer i stor stil benytter outsourcing af IT-jobs til landet. Hvad der er nyt og på vej til at blive en stor industri er outsourcing af graviditet. Det handler om commercial surrogacy, som nok bedst kan oversættes til dansk som kommerciel surrogatmoderskab. Surrogatmoderskab kaldes også det at være rugemoder.

Der er to former for surrogatmoderskab, et par kan vælge imellem.

I den ene form (kaldet traditionel surrogatmoderskab) anvendes sædcellen fra manden i et parforhold til befrugtning af surrogatmoderens æg (f.eks. via kunstig befrugtning). Herved bliver surrogatmoderen også den biologiske mor. Parret vil efterfølgende adoptere det nyfødte barn.

Den anden form (kaldet gestationel surrogatmoderskab) er hovedsageligt den form, som anvendes ved kommerciel surrogatmoderskab. Her er både sædcellen og ægget fra parret, hhv. fra manden og kvinden. Surrogatmoderen skal således ”blot” opbevare det befrugtede æg i hendes livmoder og bære det gennem graviditeten. Hun vil ikke bidrage genetisk til barnet.

Som nævnt, er det den sidste form for surrogatmoderskab, der er blevet en stor industri i Indien. Her kommer folk fra bl.a. USA, Taiwan og Storbritannien og får deres kommende barn gennem en 9 måneders graviditet i en Indisk surrogatmoders mave.

Kommerciel surrogatmoderskab er lovlig i Indien siden 2002. Der er klinikker, som har specialiseret i denne form for surrogatmoderskab og surrogatmødrene tjene en stor sum penge. Det skal dog afvejes i forhold til den risiko for komplikationer, som surrogatmødrene løber under graviditeten. For det par, som ønsker et barn, er det væsentligt billigere og nemmere at få det gjort i Indien.

Kritikere af kommerciel surrogatmoderskab mener, at det velhavende par udnytter den fattige indiske kvinde, som også løber den risiko for lidelse og sygdom, som kan være forbundet med graviditet.

Andre spørgsmål, der kan overvejes er: Hvad vil ske, hvis det fødte barn er handicappet? Hvad hvis surrogatmoderen eller parret skifter mening og hhv. gerne vil beholde barnet eller ikke ønsker barnet længere?

Læs mere om surrogatmoderskab i nedenstående kildehenvisninger.

/Preman

Kilder:

http://www.usatoday.com/news/health/2007-12-30-surrogacy_N.htm?csp=34
http://en.wikipedia.org/wiki/Surrogacy
http://www.betterhealth.vic.gov.au/bhcv2/bhcarticles.nsf/pages/Surrogacy_the_issues?OpenDocument

Ovenstående indlæg var første gang publiceret på nizhal.dk d. 08.01.2008